Frenkie de Jong er et af de største aktiver, som FC Barcelona har, og flere klubber ønsker at få fingrene i ham.
På trods af, at Frenkie de Jong har gjort det klart, at han ønsker at fortsætte i FC Barcelona, da han har et mål om at få succes i klubben, er han på radaren flere andre steder.
Siden sidste sommer har Erik ten Hag jagtet ham, da han ønsker at bringe ham til Old Trafford.
Den hollandske træner var tæt på at få sin vilje sidste år, hvor Barcelona og Manchester United nåede til enighed om en salgspris, men De Jong nægtede at skifte.
Til sommer forventes det, at Ten Hag og co. vil gøre endnu et forsøg på at overbevise ham om, at et skifte til Old Trafford er det rette.
De er dog ikke ene om at ville hente ham til sommer. Ifølge mediet Football Insider ønsker Chelsea også at hente ham til Premier League efter denne sæson.
Faktisk lyder det, at han er blevet gjort til det primære transfermål for klubben til sommer, da klubejer Todd Boehly siges at være stor fan af den unge hollænder.