På det seneste har der været forlydender om, at Barcelona er åbne for at sælge Aubameyang. Nu har de modtaget et bud på angriberen.

Til trods for, at det kun er et halvt år siden, at Aubameyang blev hentet til Barcelona, kan han allerede være på vej væk fra klubben igen.

LÆS OGSÅ: Braithwaite er rasende: Nu nægter han

Den spanske klub har nemlig en overflod af muligheder i offensiven, hvorfor de ønsker at skille sig af med en række spillere.

En af dem, der potentielt kan blive solgt, er Aubameyang. En klub, der er klar til at udnytte dette, er Chelsea, som ønsker at hente ham retur til Premier League.

Nu melder journalist Gerard Romero, at den engelske klub har budt 27 mio. euro på ham, hvilket svarer til omtrent 200 mio. kr.

LÆS OGSÅ: Barcelona skylder gigantisk beløb til Piqué og Busquets

Angiveligt skulle Barca have prissat ham til 30 mio. euro, men det vides ikke, om de er villige til at sænke prisen med 3 mio. euro, for at gennemføre handlen hurtigt.