Frenkie de Jong kan potentielt forlade FC Barcelona denne sommer, såfremt et acceptabelt bud lander på den spanske klubs bord.

Der er fortsat stor tvivl om, hvorvidt Frenkie de Jong har en fremtid i FC Barcelona. Han har nemlig været rygtet væk fra Camp Nou i de seneste par uger.

LÆS OGSÅ: Medie: Leeds har afvist Barcelona-bud på Raphinha

Han har især været sat i forbindelse med et skifte til Manchester United, da Erik ten Hag skulle være ivrig efter at blive genforenet med den unge midtbanespiller.

Derudover har der også været forlydender om, at Manchester City har ham på radaren. Skal han bringes til den blå del af City, forventes det dog, at de først må sælge en anden midtbanespiller.

Nu skriver spanske SPORT dog, at det ikke kun er de to Manchester-klubber, der viser interesse for Frenkie de Jong.

Efter sigende skulle han også være dukket op på radaren i PSG, der gør sig klar til et transfervindue, hvor de forventes at hente flere nye spillere til.

PSG er en af de få klubber, der på nuværende tidspunkt vil have råd til at give Barcelona et bud på Frenkie de Jong, der er højt nok til, at de vil sige ja.

LÆS OGSÅ: Medie: Real Madrid vil hente City-stjerne i stedet for Kylian Mbappé

Den 25-årige Frenkie de Jong har dog kontrakt med Barcelona helt frem til juni 2026. Han er derfor ikke tvunget til at forlade klubben i det kommende transfervindue.