Der er fortsat stor tvivl om, hvorvidt Frenkie de Jong forbliver i Barcelona. Nu har en ny klub meldt sig ind i kampen om ham.
Barcelona skulle have et stort ønske om at skille sig af med Frenkie de Jong, da han er en løntung herre.
LÆS OGSÅ: Barcelona har truffet beslutning om Aubameyang
Hidtil er det dog ikke noget, de har haft den store succes med, da han ganske enkelt har nægtet at forlade den catalanske klub.
Nu har endnu en klub dog meldt sig ind i kampen om ham. Det lyder nemlig, at Bayern München skulle have interesse i at hente ham på en lejeaftale. Det oplyser Gerard Romero.
Der har tidligere været forlydender om, at en af de få klubber, som De Jong ville være åben for at skifte til, er netop tyske Bayern München.
LÆS OGSÅ: Endnu en storklub melder sig ind i kampen om Braithwaite
Hvis de skal nå at forhandle en aftale på plads, skal det dog gå stærkt, da transfervinduet snart lukker. Det er dog ikke uvant, at der bliver lavet aftaler på vinduets sidste dag.