I lang tid har det set ud til, at Jack Grealish forlader Aston Villa denne sommer. Klubben har aktivt forsøgt at holde på ham, men nu ser ud til, at de er klar til at acceptere Manchester Citys bud på 100 mio. pund.

LÆS OGSÅ: Manchester United forlænger med forsvarsspiller og udlejer ham

Premier League-mestrenes menes at have meddelt Aston Villa om deres bud fredag. Her indledte storklubben derfor direkte forhandlinger med Aston Villa, der tilsyneladende er åbne for et salg.

Ifølge Sky Sports er Aston Villa fortsat ivrige efter at holde på playmakeren, hvorfor de har tilbudt en ny og forbedret kontrakt. Med det nye kontrakttilbud håber de naturligvis, at han vil blive i klubben i de næste mange år.

Mediet skriver også, at Villa er klar til at acceptere Manchester Citys bud på 100 mio. pund, hvilket svarer til 871 mio. kr. Det betyder, at det vil være op til spilleren selv at beslutte sig for, om han vil blive eller rykke til Manchester.

Den 25-årige Grealish scorede syv mål og bidrog med 12 oplæg i 27 kampe for Aston Villa i 2020/12-sæsonen. Desuden fik han også spilletid i fem kampe for det engelske landshold under dette års EM.

Manchester City-træner Pep Guardiola lægger angiveligt pres på ledelsen, da han gerne ser, at Grealish har sat sin underskrift på papiret før hans trup går på banen mod Leicester City den 7. august.

LÆS OGSÅ: Barca, Real og Juve fik medhold: Super League lever fortsat

Såfremt skiftet bliver en realitet, vil den 100 mio. pund store transfer være den største transfer i engelsk fodboldhistorie.