Der er ikke meget at skrive hjem om for storklubben.
Der er løbet meget vand i åen på det seneste for en af Englands største klubber – nærmere bestemt Chelsea.
Og selvom de har løbet med alle overskrifterne, så ser det angiveligt ud til at fortsætte.
Chelsea står nemlig ansigt til ansigt med en dybdegående efterforskning efter afsløringer af potentielle finansielle uregelmæssigheder under klubbens tidligere ejerskab af den russiske milliardær Roman Abramovich.
Disse oplysninger blev bragt for dagen af klubbens nye ejere, anført af den amerikanske investor Todd Boehly, kort tid efter deres overtagelse af klubben.
Det skriver TV 2.
Roman Abramovich, som blev tvunget til at sælge Chelsea sidste år på grund af sanktioner fra den britiske regering i forbindelse med den russiske invasion af Ukraine, er nu i centrum for en sag, der involverer betalinger til skjulte selskaber relateret til fodboldbranchen.
Disse betalinger, som løber op i millioner af pund, blev eftersigende foretaget uden for myndighedernes radar.
Premier Leagues administrerende direktør, Richard Masters, bekræftede efterforskningen og lægger heller ikke skjul på, at Chelsea selv havde rapporteret de potentielle overtrædelser til både Premier League og Englands Fodboldforbund (FA).
Han understregede samtidig vigtigheden af at få klarhed i sagen, uanset om det fører til sanktioner mod klubben, som kan inkludere bøder eller endda pointfradrag i ligaen.
Mens efterforskningen fortsætter, venter fodboldfans over hele verden spændt på udfaldet og de potentielle konsekvenser for en af sportens mest elskede klubber.