Frenkie de Jong blev sat i forbindelse med flere forskellige klubber denne sommer. På trods af dette, endte det med, at han blev i FC Barcelona.

Det betyder dog ikke, at det er udelukket, at han ender med at forlade FC Barcelona i nærmeste fremtid. Flere klubber har nemlig stadig et godt øje til hollænderen.

LÆS OGSÅ: Erling Haaland i stor investering: Sikrer bedre restituering

Særligt Manchester United har et ønske om at hente ham, da træner Erik ten Hag fortsat betragter ham som et af sine primære transfermål.

Derfor har den engelske klub planer om at vende tilbage med et bud til sommer. Det skriver ESPN.

Der var dog intet, der tydede på, at han var klar til at skifte Camp Nou ud med Old Trafford denne sommer. Spørgsmålet er derfor, om det vil være af interesse næste år.

LÆS OGSÅ: Barcelona skylder Manchester City enormt beløb efter Ferran Torres-køb

Det ændrer dog ikke på, at Erik ten Hag og co. har i sinde at forsøge at overbevise ham om et skifte til Manchester United, når denne sæson er overstået.