Der er flere spillere, der er blevet rygtet væk fra Manchester United til sommer. En af dem, der ad flere omgange er blevet rygtet væk, er forsvarer Eric Bailly.

LÆS OGSÅ: Solskjær giver skadesopdatering forud for Brighton-opgør

Der har tidligere har været rygter om, at Manchester United og Eric Bailly skulle være blevet enige om en kontraktforlængelse. Efter at han blev udeladt fra opgøret mod AC Milan, skulle Bailly dog have set sig sur på Ole Gunnar Solskjær, hvilket har resultere i, at han ikke længere vil forlænge.

I denne sæson er det blevet til 11 kampe fra start i Premier League under den norske United-manager. Nu skulle Ole Gunnar Solskjær dog angiveligt være klar til at sælge ham. Det skriver mediet Daily Record.

Flere klubber har meldt sig på banen som værende interesserede. Det er dog især Inter Milan, der siges at være interesseret i at skrive kontrakt med Eric Bailly. Efter sigende skulle de dog ikke være villige til at betale de 20 mio. euro, som United kræver, at de skal betale for ham.

Journalisten Duncan Castles erfarer desuden, at det vil blive vanskeligt at finde en klub, der er villig til at betale så stor en sum penge for Bailly. Ikke nok med det, så skulle det også vise sig at blive svært at finde en klub, der kan matche den løn, han får hos De Røde Djævle.

LÆS OGSÅ: Solskjærs hovedpine: Har to fantastiske valgmuligheder

Baillys nuværende kontrakt med Manchester United står til at udløbe i sommeren 2022.