Den blot 16-årige brasilianske stjerne har tiltrukket sig stor opmærksomhed, siden han fik sit store gennembrud.

Endrick har tiltrukket sig opmærksomhed fra en række af de største klubber i Europa, efter at have imponeret for brasilianske Palmeiras.

LÆS OGSÅ: Guardiola vil hente Bayern München-profil

Ifølge Mundo Deportivo er både FC Barcelona og Real Madrid særdeles interesserede i ham, selvom han først kan hentes i 2024, hvor han fylder 18 år.

Barcelona siges tilmed at have haft samtaler med repræsentanter for det 16-årige talent, for at vise deres store interesse i at hente ham.

Den catalanske klub har angiveligt planer om at indlede forhandlinger med Palmeiras, når denne sæson er overstået, selvom det først er muligt at hente ham til klubben året efter.

Mundo Deportivo skriver dog, at det ikke bliver billigt for de interesserede klubber. Angiveligt kan han have en pris på helt op til 70 millioner euro, hvilket svarer til cirka 521 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Afsløring om stjerne: Han ville retur til Barcelona

Det kan ende med at blive en stopklods for både Barcelona og Real Madrid, da ingen af dem angiveligt er klar til at betale denne sum for ham.