Luis Suarez har taget Lionel Messi og hans krav til Barcelona-forlængelse i forsvar. Han mener nemlig ikke, at det er noget særligt.

I et nyt interview med spanske Marca, har Luis Suarez snakket om flere forskellige ting, der har med hans i tid Barcelona at gøre.

LÆS OGSÅ: Mbappé gav PSG-ledelse ønskeliste: Disse 4 spillere ville han hente

Suarez kom blandt andet ind på det drama, der har været i kølvandet på, at Lionel Messis kontraktkrav blev lækket af avisen El Mundo.

Konkret var der tale om krav, som han stillede til klubben, da han i 2020 forhandlede om en ny kontrakt. Blandt andet stillede han krav om en privat lounge til hans og Suarez’ familie på Spotify Camp Nou.

Dette er der mange, der har været uforstående overfor, da de mener, at det er et vildt krav at komme med. Sådan ser Suarez dog slet ikke på det.

LÆS OGSÅ: Af to grunde: Derfor vil Barcelona af med Jordi Alba

“Ved du, hvad der er sjovt? De lækker det om, at Messi vil have en lounge på stadion til begge vores familier. Som om det var en stor ting. Du kan se på hver kontrakt fra spillere i topklubber. Faktisk ville det være nemmere for Barca, hvis vi delte én lounge,” lød det fra ham.