Det er nu tid til knockout-fasen i EM 2024, og spændingen stiger.

Efter gruppespillet er afsluttet, har Optas berømte supercomputer opdateret sine forudsigelser om, hvem der vinder turneringen.

Selvom der har været nogle overraskelser undervejs, er det klart, at der stadig er favoritter til trofæet.

Trods en middelmådig præstation i gruppespillet, hvor England kun fik fem point og scorede to mål mod Serbien, Danmark og Slovenien, er Gareth Southgates mandskab stadig favoritter til at vinde EM 2024.

Supercomputeren mener, at England vinder med en imponerende sandsynlighed på 19,12%. Supercomputeren giver endda England en 38,2% chance for at nå finalen.

Det skriver 90min.com.

Tyskland har haft et stærkt gruppespil med to sejre og en uafgjort.

Computeren giver dem 16,09% chance for at vinde. Spanien har imponeret med tre sejre uden at indkassere et eneste mål, og er computerens tredje favorit med en sandsynlighed på 15,41%.

Frankrig var før turneringen favorit sammen med England, men er nu faldet til en 13,26% sandsynlighed for sejr.

Det er sket efter Frankrig sluttet på andenpladsen i deres gruppe.

Georgien imponerede med en sejr over Portugal, men har en minimal chance på 0,13% for at vinde turneringen. De tillægges kun 17,56% chance for at nå kvartfinalen i deres EM-debut.

Danmark regnes heller ikke som favorit på nogle måder. Det er det hold af de tilbageværende 16, der får den fjerde ringeste sandsynlighed for at vinde turneringen med 1,24%. Men HEY, computeren siger, at der ER en chance, og den skal danskerne selvfølgelig jagte.

author avatar
Emil Martesen