Syv Chelsea-spillere ser ud til at forlade klubben til sommer. Yderligere fem spillere kan også ende med at komme til salg. Det skriver britiske The Mirror.

LÆS OGSÅ: Real Madrid har kontaktet tidligere Juventus-mand som Zidane-afløser

Chelsea, der har gjort fremskridt under Thomas Tuchel, har en stor sommer i vente, da der forventes at ske stor udskiftning i truppen.

The Blues har muligheden for at bygge videre på det fundament, der er blevet lagt, og fortsætte med at lukke hullet op til Manchester City. Det er naturligvis en opgave, der bliver lettere, da de også får hjælp fra Roman Abramovichs checkhæfte.

Selvom Chelseas økonomi er sund, er det nødvendigt at sælge en række spillere til sommer, hvis de skal foretage store indkøb i det kommende transfervindue.

Ifølge The Mirror ser det ud til, at både Fikayo Tomori, Michy Batshuayi, Danny Drinkwater, Tiemoue Bakayoko, Kenedy, Baba Rahman og Victor Moses kommer til at forlade klubben til sommer.

Derudover er der også tvivl om, hvorvidt Tammy Abraham, Emerson Palmieri og Kepa Arrizabalaga har en fremtid i klubben. Både Ross Barkley og Ruben Loftus-Cheek vender tilbage fra deres respektive lejeperioder, og dem er der også tvivl om.

Chelsea har en stærk trup med masser af spillere. En stor del af dem vil dog næppe få spilletid i den kommende sæson. Netop derfor er der planer om at lave en oprydning i sommerens transfervindue.

LÆS OGSÅ: Spotify-stifter ville købe Arsenal: Nu er der nyt

Hvis det lykkes for Chelsea at få solgt godt ud i truppen til sommer, vil de også kunne skrabe en solid mængde penge sammen, som vil medføre, at de også har kapital til at foretage store indkøb i det kommende transfervindue.