Manchester United-fans havde samlet sig i massevis ude foran Old Trafford, hvilket som bekendt medførte, at søndagens opgør mellem Manchester United og Liverpool, endte med at blive udsat.
LÆS OGSÅ: Sviner United og Liverpool: “Tag deres titler fra dem”
Det var den store utilfredshed, som Manchester United-fansene havde døjet med, der kom til udtryk, hvor der blev langet kraftigt ud efter Glazer-familien, som ejer Manchester United, hvilket blot blev forværret, da Super League-situationen blev en realitet.
Manchester United var blandt stifterne af udbryderligaen, hvilket mange mente, ikke var i orden.
Manchester Uniteds fans har fået nok, og de skulle angiveligt være klar til at kæmpe for, at Glazer-familien vælger at sælge klubben, så de dermed ikke længere vil være en del af Manchester United, og til dette har fansene taget nye metoder i brug for at få det til at gå i opfyldelse.
The Times erfarer i hvert fald, at Manchester United-fansene vil gøre brug af nye metoder, der omhandler breve, der er blevet udsendt med overskriften “#NotAPennyMore”, der er rettet mod klubbens sponsorerer, hvilket tæller 50 virksomheder, og som er blevet bedt om at stoppe samarbejdet med klubben.
LÆS OGSÅ: Barca har besluttet sig i forhold til Riqui Puigs fremtid
Det ville sikre, at man rammer klubben økonomisk, hvilket kan være med til at tvinge Glazer-familien til at sælge.