Onsdag aften vandt Manchester United med 2-0 over Tottenham. Alligevel var det noget helt andet, der endte med at få mest opmærksomhed.

I slutningen af kampen valgte Cristiano Ronaldo at forlade banen, da det stod klart, at han ikke ville blive skiftet ind i kampen.

LÆS OGSÅ: Neymar ikke tilfreds med Ballon d’Or: Han burde være i top-3

Efterfølgende har The Athletic skrevet, at den portugisiske stjerne ikke blot forlod banen – han valgte også at forlade stadion.

Derfor er der en klar forventning om, at han bliver kaldt ind til en samtale hos Ten Hag. Og den hollandske træner har da også bekræftet, at han vil ‘tage sig af det’.

“Det er ikke det, jeg fokuserer på. Det må vi tage os af i morgen (i dag, red.). Jeg vil gerne fokusere på holdet, for det var en fantastisk præstation af spillerne,” lød det fra ham ifølge Manchester Evening News.

LÆS OGSÅ: Mbappé er rasende på PSG-stjerne: Han mangler disciplin

“Vi tager os af det i morgen, for det vi har set fra spillerne på banen i dag var helt fantastisk.”

author avatar
Nicolai Busekist