Manchester United-træner Erik ten Hag lægger bestemt ikke skjul på, at han er meget imponeret over Christian Eriksen.

For nylig skiftede Christian Eriksen Brentford ud med Manchester United. Det er der flere, der er glade for, og en af dem er klubbens træner, Erik ten Hag.

LÆS OGSÅ: Enighed opnået: Mikkel Damsgaard tæt på skifte

Til Premier League Productions har han forklaret, at han mener, at det er imponerende, at Eriksen har formået at spille sig tilbage til topplan.

“Han kom tilbage sidste år og har været virkelig god. Det siger noget om, hvor meget han elsker fodbold, hvor modig han er, og hvordan han kan håndtere tilbageslag,” siger han, og fortsætter:

“Det er en fantastisk spiller, som vi alle ved, men det er også en fantastisk person, der er så modig at komme tilbage.”

LÆS OGSÅ: Ikke kun Braithwaite: Endnu en Barca-spiller forhandler om kontraktophævelse

Hertil roser han ham også for at være en spiller, der er dygtig til at sætte tempo på kampen, hvilket er vigtigt, da Manchester United råder over ‘hurtige og dynamiske angribere’.