Erik ten Hag er klar til at bruge en stor sum penge på at hente den 23-årige La Liga-stjerne i Real Sociedad.

Flere klubber har et godt øje til ham, og nu lyder det, at Manchester United også gør sig tanker om at hente Martin Zubimendi i Real Sociedad.

LÆS OGSÅ: To engelske klubber viser interesse for Gvardiol

Det skriver Sport Witness, der også skriver, at De Røde Djævle er klar til at spendere op mod 60 millioner euro for at hente ham. Det er svarende til omtrent 450 millioner kroner.

Zubimendi har spillet mod United to gange i denne sæson i gruppespillet i Europa League, hvorfor Ten Hag har haft god mulighed for at tage et kig på ham.

Manchester United har et ønske om at hente en ny midtbanespiller, til trods for, at de denne sommer hentede både Casemiro og danske Christian Eriksen.

De Røde Djævle er dog bestemt ikke ene om at have et godt øje til Zubimendi. Den 23-årige midtbanespiller er nemlig også på radaren i FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: Ronald Koeman taler ud om Lionel Messi-exit

Den catalanske klub holder et nøje øje med ham, da Barcelona-træner Xavi mener, at den unge midtbaneprofil er en ideel afløser for Busquets.

author avatar
Nicolai Busekist