Erik ten Hag har planer om at gå på indkøb næste år, da han ønsker at hente flere forstærkninger.

Manchester United har brug for forstærkninger. Sådan ser Erik ten Hag i hvert fald på det.

LÆS OGSÅ: Guardiola vil hente Inter-forsvarer

Derfor ønsker den hollandske træner at købe ind til flere positioner, når januars transfervindue åbner.

Som følge af dette, er De Røde Djævle blevet kædet sammen med mange forskellige spillere.

Nu lyder det, at Ten Hag igen har rettet blikket mod sin tidligere arbejdsgiver, hvor han vil snuppe endnu en af deres spillere.

Denne gang skulle der være tale om den 22-årige Mohammed Kudus, som han vil hente til Old Trafford næste år. Det skriver det britiske medie Metro.

Kudus kan spille som både angriber og offensiv midtbanespiller, ligesom han også har spillet på højre kant i Ajax i denne sæson.

Ifølge GOAL har han en markedsværdi på omtrent 45 millioner pind, hvilket svarer til cirka 380 millioner danske kroner.

LÆS OGSÅ: Manchester United vil afløse David de Goa med VM-stjerne

Den unge Ajax-spiller siges at være ivrig efter at skifte til Premier League, hvorfor det ikke kan udelukkes, at han er klar til at acceptere et tilbud fra Manchester United.

author avatar
Nicolai Busekist