Thiago Silva er ikke ligefrem den forsvarsspiller, der er nemmest at komme forbi. Men selv han har problemer, når det kommer til Roberto Firmino fra Liverpool, da han er den sværeste modstander, han har mødt.

LÆS OGSÅ: United skal ikke investere: De har allerede Wan-Bissaka-konkurrent

Det skriver Liverpool Echo.

Thiago Silva blev hentet til Chelsea i starten af sæsonen, og han måtte derfor vinke farvel til Paris efter otte år. Han har dog også spillet tre år i AC Milan, og på trods af dette, så er det alligevel i Premier League, at man skal finde den spiller, der er sværest at spille imod.

Og det skulle altså være Roberto Firmino.

Han er ellers blevet kritiseret for sine præstationer i denne sæson, hvor han blot har scoret én gang efter 16 kampe. Det har dog ikke betydet noget for Thiago Silva, der ikke tvivler på Firminos kvaliteter.

“Firmino, han har fantastiske tekniske kvaliteter. Han er meget intelligent i sine bevægelser på banen, og det efterlader forsvarsspillerne noget fortabte,” kom det fra Silva til Chelsea TV.

LÆS OGSÅ: Medie: Barca har tilbudt Manchester City-stjerne kontrakt

Thiago Silva var med til at vinde Ligue 1 med Paris Saint-Germain hele syv gange, ligesom han også vandt pokalturneringen fem gange og ligacuppen seks gange.