Det er ikke nogen hemmelighed, at Danmarks landshold oplever at modtage store mængder kærlighed og sympati verden over efter gruppespillet ved EURO 2020, efter drengene virkelig viste definitionen af sammenhold.

LÆS OGSÅ: Messi har accepteret kontrakttilbud

Det kommer efter deres håndtering af Christian Eriksens hjertestop og den efterfølgende proces, hvorefter hele verden har stået bag Danmark, hvilket Thomas Delaney ikke ligefrem er vant til, hvorfor han har fået en ny følelse i kroppen.

Det skriver bold.dk.

“Det er sådan lidt sjovt, og det er noget nyt, kan man sige. Altså jeg føler, vi er alles toer, hele Europas toer. Alle har deres eget land som nummer et, og så er der en eller anden gennemgående kærlighed til Danmark, som, jeg synes, er meget fortjent, men det er så en anden sag.”

“Det er noget helt specielt og noget, vi ikke er vant til. Bare den støtte, vi mærker i Danmark, er også uvirkelig for os. Altså så bredt jeg føler, vi favner. Vi mærker det her, når vi går til træning på hotellet, hvor mange mennesker kommer over og siger: ‘Jeg ved ikke, hvem du er, men I er seje‘.”

“Altså folk, der ikke har noget med fodbold at gøre og ikke interesserer sig for det, følger også med,” siger Thomas Delaney og ser tilbage:

LÆS OGSÅ: Inter vil hente Barca-spiller, som også er på radaren i Juventus

“Alt, hvad vi har været igennem, er jo vanvittigt. Altså hvad der skete med Christian, og at vi endte med at spille kampen videre, og at vi er gået videre med to nederlag og en sejr, som vel også er første gange. Der er mange gode historier i vores fortælling.”