Forberedelserne til den kommende sæson er i fuld gang i danskerklubben.

Der er gang i svingdøren hos danskerklubben Brentford.

Og senest har de løftet sløret for, at de har sikret sig Romeo Beckham på en permanent aftale.

Det sker i kølvandet på, at klubben tidligere på året fik fingrene i den unge englænder – men dengang var det kun på en lejeaftale.

Men nu har det så set dagens lys, at Premier League-klubben har fået underskrift fra Romeo Beckham, der fremover skal fortsætte med at slå sine folder på B-holdet.

Det skriver Brentford på deres hjemmeside.

Brentford B-cheftræner Neil MacFarlane lægger heller ikke skjul på, at han er glad for at Romeo Beckham har valgt at forlænge sit ophold:

“Vi tilføjede Romeo til vores trup i januar, og han har været fantastisk for gruppen. Han har haft en fantastisk afslutning på sæsonen i forhold til hans seneste kamp mod Manchester City, hvor han viste, hvad han har lært under sit lån hos os”, lyder det fra B-cheftræneren, inden han fortsætter:

“Vi er fortsat med at udvikle ham ind og ud af besiddelse, og vi ser frem til, at han kommer tilbage i godt humør for at fortsætte arbejdet med ham næste sæson”.

Den nye permanente aftale løber frem til sommeren 2024.

author avatar
Emil Martesen