Chelsea blev kædet sammen med flere spillere denne sommer. En af de spillere, som de blev sat i forbindelse med, var Jules Kounde. Nu indrømmer Thomas Tuchel, at de forsøgte at hente Kounde i dette transfervindue.

LÆS OGSÅ: Storklub overbevist om, at de kan hente Pogba

The Blues var én blandt flere klubber, der i løbet af sommeren blev kædet sammen med Sevilla-forsvareren. Til trods for, at han blev rygtet til flere forskellige klubber, endte det ikke med et skifte for den unge forsvarer denne sommer.

Der har dog været rygter om, at Chelsea og Sevilla var nået til enighed om en pris for Kounde, hvorefter den spanske klub pludselig besluttede sig for at hæve prisen. Det skulle angiveligt have fået handlen til at falde sammen.

Nu har Thomas Tuchel bekræftet, at den engelske klub forsøgte at købe den 22-årige forsvarer, men at det ikke lykkedes.

“Det står klart, at vi forsøgte at hente Kounde og Saul, og det var meget, meget sent, men det var et meget, meget jævnt transfervindue, fordi jeg havde fuld koncentration på træning og på mit hold,” fortæller Thomas Tuchel til Evening Standard.

Kounde-handlen blev ikke til noget, men det lykkedes dog for Chelse at hente Saul på en lejeaftale fra Atletico Madrid på Deadline Day. Derudover fik de også bragt Romelu Lukaku til klubben, og Tuchel lægger derfor ikke skjul på, at han er godt tilfreds med deres indkøb.

LÆS OGSÅ: Superagent tilbyder Barca-stjerne til Premier League-giganter

“Jeg forsikrede alle om, at jeg også var glad, hvis vi ikke kunne hente en spiller ind. Vi finder løsningen inden for truppen. Vi vil altid presse spillerne i truppen,” siger han.