Thomas Tuchel har sit blik rettet mod FC Barcelona, da han skulle være meget interesseret i at bringe den unge Sergino Dest til Stamford Bridge.

Der er op til flere spillere, der har været rygtet væk fra FC Barcelona denne sommer. En af dem, der har været en del rygter om, er den blot 21-årige Sergino Dest.

– LÆS OGSÅ: Ikke kun Robert Lewandowski: Barcelona holder øje med anden Bayern-stjerne

Han har haft svært ved at tilpasse sig det nye system under Xavi, og som et resultat af dette, er han røget ud i kulden. Det har især været tilfældet, efter han har fået konkurrence fra Dani Alves.

I og med, at det forventes, at der også bliver hentet en ny højreback til klubben i løbet af sommeren, hvilket kunne være Cesar Azpilicueta fra Chelsea, vil Sergino Dest være overflødig.

Såfremt det ender med, at Barcelona vil sælge ham denne sommer, skulle Chelsea være klar til at hente ham. Thomas Tuchel mener nemlig, at han vil være et godt indkøb, skriver Fichajes.

Hvad der dog kan vise sig at blive et problem for den spanske klub, der skulle være interesseret i at sælge Dest er, at Dest-lejren flere gange har afvist et skifte.

– LÆS OGSÅ: Serie A-klub holder øje med Aaron Wan-Bissaka

I og med, at den unge forsvarer har en kontrakt, der løber frem til juni 2025, er det ikke muligt for Barcelona at tvinge ham væk fra klubben.

author avatar
Nicolai Busekist