Onsdag i sidste uge blev Thomas Tuchel fyret af Chelsea. Nu taler han ud om, hvordan han har det efter den overraskende fyring.
Den tyske træner lægger ikke skjul på, at det har været hårdt for ham. Han fortæller, at han er ‘knust’ over fyringen.
LÆS OGSÅ: Frenkie de Jong får nyt ultimatum
Det afslører han i en række opslag, han har delt på sin profil på Twitter.
Her skriver han blandt andet, at det er svært for ham at tale om det. Ligeledes afslører han også, at han ikke havde forventet, at det ville ske før om mange år.
“Dette er en af de sværeste udtalelser, jeg nogensinde har skullet skrive – og det er en, som jeg håbede, at jeg ikke ville behøve at skrive før om mange år. Jeg er knust over, at min tid i Chelsea er slut,” skriver han.
Han skriver også, at han er stolt over, hvad han og Chelsea har opnået i den tid, hvor han stod i spidsen for London-mandskabet.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksen afslører: Derfor valgte jeg United
“Den stolthed og glæde, jeg følte ved at hjælpe holdet med at vinde Champions League og Club World Cup, vil forblive hos mig for evigt. Jeg er beæret over at have været en del af denne klubs historie, og minderne fra de sidste 19 måneder vil altid have en særlig plads i mit hjerte,” skriver han.