Ifølge Christian Falk fra Sport Bild samt Fabrizio Romano, så har man valgt, at Xabi Alonso skal være den næste cheftræner i Borussia Mönchengladbach, når Marco Rose forlader klubben til fordel for Dortmund.
LÆS OGSÅ: Haaland undskylder: “Jeg var rasende”
De fortæller, at han såmænd allerede har indgået en aftale med Mönchengladbach.
Det bliver Xabi Alonsos første store trænerjob, da han hidtil har været ungdomstræner i Real Madrid, hvorefter han har stået i spidsen for Real Sociedads B-hold.
Det er dermed noget af et sats, man ser fra Borussia Mönchengladbach, da han endnu er uprøvet på den store scene. Han har dog masser spillemæssig erfaring ved sin side, da han før har tørnet ud for Liverpool, Real Madrid og Bayern München.
Det kan også tyde på, at der var brug for et trænerskifte i Borussia Mönchengladbach, der sidste år kunne takke sig af med en fjerdeplads i tabellen, men som nu roder rundt på tiendepladsen i tabellen.
LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United har truffet beslutning om Ronaldo-comeback
Xabi Alonso will be the new Borussia Moënchengladbach manager, the agreement has been reached – he’ll be joining the club from June and will take Marco Rose’s place, as per @cfbayern. ???? #transfers #Borussia
— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) March 22, 2021
Borussia Mönchengladbach siger dermed farvel til Marco Rose, men siger goddag til 39-årige Xabi Alonso, der overtager trænersædet i Bundesliga-klubben.