Den tidligere FC Barcelona-angriber har reflekteret over hans dage som spiller i den catalanske klub. Brasilianske Rivaldo har desuden også indrømmet, at han gerne ville have skiftet til Real Madrid.

LÆS OGSÅ: Disse to FC Barcelona-spillere rygtes væk i januar

Rivaldo havde et godt samarbejde med Ronaldo Nazario i angrebet for det brasilianske landshold. Derfor ønskede han også at få lov til at spille side om side med ham i en klub.

“Hvis jeg havde været i front med Ronaldo i Real Madrid, ville vi have været en frygtet duo,” sagde Rivaldo til Betfair.

“Vi havde allerede bevist det, da vi spillede for Brasilien. At have haft mere tid til at udvikle den kemi vi havde i en klub, ville have gjort os endnu bedre.”

“Forsvarere ville have frygtet os, uanset hvilket hold vi spillede for. Den sommer Ronaldo skrev kontrakt med Real Madrid, havde de udvist interesse i mig, så hvis vi havde formået at skifte på samme tid, ville det have været fantastisk.”

Han indrømmer dog, at han godt er klar over, hvis han havde besluttet at skifte FC Barcelona ud med Real Madrid, ville han have modtaget den samme behandling og kritik, som Luis Figo fik et par år forinden.

“Jeg ville aldrig have afvist Real Madrid, blot fordi jeg spillede for Barcelona, selvom jeg havde et godt forhold til Barcelona og de altid vil være min klub i Europa,” sagde Rivaldo.

LÆS OGSÅ: Til denne kamp forventes skadet Barca-profil tilbage

“Jeg ved godt, at hvis jeg havde skrevet kontrakt med Real Madrid, ville det havde været en lignende sag, som Figos, men i sidste ende skete det ikke,” rundede han af.

author avatar
Nicolai Busekist