Den tidligere FC Barcelona-spiller er blevet idømt en fængselsstraf på 22 måneder. Straffen er dog gjort betinget.

Op til flere fodboldspillere er blevet idømt fængselsstraffe, efter at være blevet dømt skyldige i skatteunderdragelse i Spanien.

– LÆS OGSÅ: Klubboss indrømmer: Vil gøre alt for at hente Barca-stjerne

Helt store stjerner som Lionel Messi og Cristiano Ronaldo er blevet idømt fængselsstraffe for skatteunderdragelse i Spanien. Ingen af dem har dog været i fængsel, da deres straffe er gjort betingede.

Og nu er endnu en spiller blevet kendt skyldig i skatteunderdragelse. Denne gang er der tale om Samuel Eto’o, som sammen med sin tidligere repræsentant, José María Mesalles, er blevet idømt en fængselsstraf.

Straffen er givet for at have underdraget den spanske statskasse for i alt 3.872.621 euro i perioden fra 2006 til 2009. Dette er svarende til cirka 28,8 millioner kroner. Det skriver Mundo Deportivo.

Da han udtalt sig i retten mandag, sagde Eto’o, at han indrømmer at have underdraget den spanske statskasse, men han sendte dog skylden videre til sin tidligere repræsentant, som han tidligere har kaldt for ‘sin anden far’.

– LÆS OGSÅ: Premier League-klub vil hente Joakim Mæhle

I alt er den afrikanske stjerne blevet kendt skyldig i fire tiltaler, som han skal betale en bøde for. I alt lyder den samlede bøde på 1.810.310 euro, mens hans tidligere repræsentant også skal betale en bøde på 905.155 euro ved siden af sin fængelsstraf på et års betinget fængsel.