Den tidligere forsvarsspiller for både De Røde Djævle og det engelske landshold, Paul Parker, mener at Fernandes med sine imponerende præstationer har trådt Pogba over tæerne.

LÆS OGSÅ: Ole Gunnar Solskjær: Manchester United-angribere kan tage ved lære fra Edinson Cavani

Han fortæller dog også, at han mener, at han endelig er ovre dette problem, hvilket Paul Parker ligeledes mener afspejler sig i resultaterne for Manchester United.

“I 2020 spillede han (Paul Pogba, red.) i skyggen af Fernandes, og det vil også have påvirket hans ego,” sagde Paul Parker til Eurosport.

“Pogba blev hentet for en stor sum penge. Hans omsættelighed og hans profil – såvel som hans evner – passede Manchester United,” lød det fra Parker. “Men den bedste profil, du nogensinde kan have, er at være en fremragende fodboldspiller, og mens Fernandes kom ind som en meget mindre profil, er hans status vokset Pogbas over hovedet. Og det er sket af de rigtige grunde: han er øverst, fordi han er strålende.”

“Du kan ikke slå konkurrence. I enhver branche, hvis der kommer konkurrence, og du bare griner over det, vil du ikke overleve. Du er nødt til at forbedre dig, for at få respekt,” sagde Parker, og tilføjede: “Paul Ince var i en konstant kamp med Roy Keane for at vise, hvem der var den bedste centrale midtbanespiller, og i sæsonen 1993/94 vandt vi FA Cup og Premier League. Intet slår konkurrence.”

Herefter kom han ind på, at Fernandes hurtigt blev nøglen til Manchester Uniteds succes, efter hans ankomst på Old Trafford.

LÆS OGSÅ: Medie: Sådan reagerede Solskjær på Raiolas Pogba-udtalelse

“Fernandes blev hurtigt nøglen, da han ankom, og det blev Manchester United og Fernandes – ikke Pogba. Det var Pogba før, men af de forkerte grunde. Nu er det Fernandes for mål og oplæg. United har brug for dette fra Pogba, hvis de skal konkurrere om titlen, og han må ikke præstere under 7/10 i én kamp,” rundede Parker af over for Eurosport.

author avatar
Nicolai Busekist