En tidligere Manchester United-stjerne har afsløret, at han havde en rolle i Bruno Fernandes’ skifte til Manchester United. Den portugisiske Nani rådede nemlig Bruno Fernandes til at tilslutte sig Premier League-klubben.

LÆS OGSÅ: Tidligere United-striker om Fernandes: Kun her kan det forbedres

Den tidligere Manchester United-stjerne var ganske bekendt med Bruno Fernandes’ evner. Men alligevel har han dog ikke kunne forudse, hvor stor en indflydelse hans landsmand har haft på Old Trafford.

“Bruno er nu en meget bedre spiller, end da vi spillede sammen,” har Nani udtalt.

De to portugisere spillede sammen i en enkelt sæson i den portugisiske klub Sporting Lisbon i 2018/19. Det var Nani sidste sæson i europæisk fodbold, da han herefter tilsluttede sig MLS-klubben Orlando City.

Nani var – som sagt – bekendt med Fernandes’ potentiale og rådede ham endda til at spille i den engelske Premier League, og særligt hos Manchester United.

“Jeg så meget potentiale i Bruno og jeg fortalte ham, at han skulle til England, hvis han besluttede at skifte til en anden liga,” sagde han.

LÆS OGSÅ: Manchester United shopper i AC Milan: Han bliver hentet

Det fik han muligheden for at gøre i sommeren 2019, men her blev handlen dog ikke til noget. Det gjorde det derimod i januar i år. Siden da er han blevet en af de mest betydningsfulde spillere for Manchester United.

author avatar
Nicolai Busekist