Det er ikke alle, der mener, at det er en god idé, at Christian Eriksen bliver hentet til Tottenham. Hvis man spørger den tidligere Middlesbrough-angriber Noel Whelan, så er det ikke en god idé. Det sagde han i et interview med Football Insider.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona vil hente skadet PSG-stjerne på fri transfer til sommer

Eriksen er officielt blevet sat på transferlisten i Inter, og skal derfor forlade klubben i denne måned. I de seneste uger har han været rygtet til flere klubber i Premier League, hvilket blandt andet omfatter et gensyn med Tottenham, som han forlod, da han skiftede til den italienske storklub Inter.

Whelan har dog givet udtryk for, at han er skeptisk over for et comeback i Tottenham for den danske landsholdsspiller. Ikke nok med det, så har han også efterladt et dårligt indtryk i London-klubben.

“Vi bliver nødt til at se på det indtryk, han (Eriksen, red.) efterlod. Det gælder måden, han spillede på, og hvad han gav til Tottenham i hans seneste tid i klubben, hvilket var lig med intet,” lød det fra Whelan.

“Han spillede på 60 procent, fordi han ikke vil blive skadet. Engang var han en god holdkammerat og en fantastisk spiller, men man bliver nødt til at se på, hvordan han opførte sig, lige før han forlod klubben,” sagde han også.

Derfor er rådet fra den tidligere Middlesbrough-angriber også, at Tottenham ikke skal bruge penge på at hente Christian Eriksen retur til klubben.

LÆS OGSÅ: Ronaldo er blevet tilbudt stort millionbeløb: Nægter at lave særlig reklame

Han sagde faktisk, at han ikke vil i nærheden af at hente ham, da han mener, at han kun bar trøjen, fordi han gerne ville væk fra klubben.