Den tidligere Premier League-træner ønsker at afløse Xavi som træner i FC Barcelona.

Efter sin fyring i Chelsa, har Thomas Tuchel ikke haft et trænerjob. Derfor har der naturligvis været mange spekulationer om hans fremtid.

LÆS OGSÅ: Arsenal vil hente Real Madrid-profil på lejeaftale

Blandt andet har han været sat i forbindelse med Tottenham, da det har været på tale, at Antonio Conte ønsker at forlade klubben.

Ifølge Sky Sport-journalist Florian Plettenberg er det dog ikke noget, Tuchel har planer om. Derimod har han sit fokus rettet mod to andre klubber.

Journalisten melder, at Tuchel skulle være ivrig efter at skifte til Spanien, hvor han ville foretrække at overtage trænerposten i FC Barcelona.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, skulle han også være interesseret i at overtage jobbet som træner i Real Madrid.

Efter sigende er den tyske træner meget seriøs omkring sit ønske om at ville skifte til en spansk klub, hvorfor han allerede nu er i færd med at lære spansk.

LÆS OGSÅ: Chelsea-profil vil væk: Barcelona kan være mulig destination

Desuden har han også været sat i forbindelse med Juventus, som også siges at være en seriøs mulighed, men han vil foretrække et skifte til en spansk klub.