I sidste måned formåede den kendte agent Mino Raiola at sætte gang i rygterne om et potentielt Pogba-skifte. Det gjorde han med sine kontroversielle udtalelser om, at den franske stjerne aldrig ville kunne leve op til sit fulde potentiale i Manchester United.

LÆS OGSÅ: Fernandes forsvarer Liverpool: “Jeg synes ikke, at Liverpool spiller dårligt”

Siden da har han vist sig fra sin bedste side i Manchester United, og han har spillet en stor rolle i, at De Røde Djævle befinder sig i toppen af tabellen i Premier League. Ifølge den tidligere United-spiller Paul Parker, kan den forbedre form meget vel hænge sammen med, at han er begyndt at tænke på sommerens transfervindue.

“Pludselig er han blevet en holdspiller igen. Han har gjort sig fortjent til at spille. Men lad os vente med at fælde dom, for vi har været her før. Pogba skal blive ved med at være fremragende. Store spillere gør det ikke bare godt engang imellem, de bliver ved,” udtalte Parker til Goal, og fulgte op med:

“Hvis sæsonen varede tre kampe, så ville alt være godt. Det er ret interessant, at han netop er kommet i form i takt med, at United kæmper med i toppen. Hvis han gerne vil væk, så er der ikke noget bedre sted at vise sig frem, end på et hold, der kæmper med om at vinde titlen,” sagde han også.

“Det er en ren win-win, hvis Manchester United bliver mestre og Pogba får sit skifte,” rundede Parker af over for Goal.

LÆS OGSÅ: United-talent kostede 63 millioner: “Meget langt fra Premier League-standard”

Paul Pogba har været sat i forbindelse med flere forskellige klubber, men det er særligt Juventus og Real Madrid, der har været nævnt som destinationer for franskmanden.