Klubdirektør kunne have hentet Erling Haaland for blot 15 millioner kroner, men gjorde det ikke

Det er ikke nogen hemmelighed, at Erling Haaland er en af de mest eftertragtede spillere i verden. På ganske få år har han nemlig formået at etablere sig som en af de bedste angribere i verden.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub presser på: Vil have Barcelona-spiller

Da han i sin tid blev hentet til Dortmund, måtte den tyske klub betale 150 millioner kroner til RB Salzburg, hvor han spillede dengang. Juventus havde dog muligheden for at hente Haaland, da han fortsat spillede i Molde i Norge.

Faktisk kunne de have hentet ham blot 15 millioner kroner dengang, men det besluttede den italienske klub at sige nej til.

Det var Beppe Marotta, der i dag er direktør i Inter, der dengang sad i direktørstolen i Torino-klubben. Det er også ham, der har afsløret, at de havde denne mulighed, men at de takkede nej, hvilket er noget, han stadig fortryder den dag i dag.

“Én af de ting, jeg fortryder mest, omhandler Haaland. Da jeg var direktør i Juventus, havde vi muligheden for at hente ham for 15 millioner i Molde, men vi gjorde det ikke på grund af budgettet,” sagde han ifølge Football-Italia.

I stedet endte Erling Haaland med at blive solgt til RB Salzburg for 60 millioner kroner. Siden da har den norske angriber scoret mål på samlebånd. Hos Dortmund står han noteret for at have scoret intet mindre end 68 mål i blot 67 kampe.

LÆS OGSÅ: PSG-profil er ikke tilfreds med sin situation

Også på landsholdet er han begyndt at score mål i massevis, da han indtil videre har bidraget med 12 mål i 15 kampe.