Atletico Madrid-stjernen kan potentielt forlade klubben allerede i januar, da han ikke er tilfreds med sin situation i den spanske storklub.

I lang tid har det lydt, at Joao Felix ikke er tilfreds med sin situation i Atletico Madrid. Han er nemlig ikke en fast del af startopstillingen, og han får ikke særlig meget spilletid.

LÆS OGSÅ: Træner ville have ham: PL-storklub nægtede at hente Haaland

Det har ført til, at han efter sigende har gjort det klart for ledelsen i den spanske klub, at han gerne vil væk. Han ønsker nemlig at finde sig en klub, der kan give ham mere spilletid.

Dette har resulteret i, at der er flere engelske klubber, der er begyndt at kigge i retning af den blot 22-årig Joao Felix.

Ifølge El Chiringuito har både Arsenal og Manchester United et godt øje til ham, og begge klubber skulle gøre sig tanker om at bringe ham til Premier League.

Er der en af de to klubber, der skal have fat i Felix, bliver det dog ikke billigt. Ifølge Transfermarkt har han nemlig en markedsværdi på cirka 70 millioner euro.

LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo kædes sammen med rivaler

Tidligere har det endda været på tale, at Atletico Madrid kan finde på at kræve op mod 100 millioner euro for den portugisiske stjerne. Det svarer til cirka 744 millioner danske kroner.

author avatar
Nicolai Busekist