Luis Suarez har kontraktudløb i Atletico Madrid denne sommer – og den spanske klub har ingen planer om at give ham en ny kontrakt.

På trods af, at den uruguayanske angriber er fyldt 35 år i år, mener han ikke, at det er tid til at indstille sin karriere som professionel fodboldspiller.

LÆS OGSÅ: Ny ejer giver Thomas Tuchel enormt transferbudget

Af denne grund er han på jagt efter en ny klub, der vil give ham en kontrakt. Dette har ført til, at han er dukket op på radaren i to vidt forskellige klubber.

Først og fremmest skulle der nemlig være interesse fra Inter Miami, der har et ønske om at bringe ham til MLS, hvor han – uden tvivl – vil blive en af ligaens største stjerner.

Det er dog ikke blot på den anden side af Atlanten, at der er interesse for Luis Suarez. Han har nemlig også en tidligere holdkammerat, der gerne vil genforenes med ham.

Mere konkret skulle der ifølge 90min også være interesse fra Aston Villa, hvor Steven Gerrard er cheftræner. Han og Suarez spillede sammen i Liverpool.

LÆS OGSÅ: Chelsea vil hente La Liga-stjerne som Andreas Christensen-afløser

I og med, at han står uden kontrakt til sommer, er der ingen af de to klubber, der behøver at tænke på at skulle betale en transfersum. Derimod skal de kun sikre sig, at de har råd til at betale ham en løn, han kan være tilfreds med.