To engelske storklubber har henvendt sig, da de ønsker at bringe Barca-profilen til den bedste engelske række til sommer.
På det seneste har der været forlydender om, at FC Barcelona kan ende med at vinke farvel til talentet Ansu Fati til sommer.
LÆS OGSÅ: City kan blive tvunget til salg: Storklub vil hente Haaland
Den 20-årige kantspiller har været kædet sammen med flere forskellige klubber, da hans spilletid i Barcelona har været begrænset.
Mediet COPE skriver, at det faktum, at Xavi har ændret sit system til at bruge fire midtbanespillere har medført, at der ikke er nogen plads til Fati.
Derfor skulle Fati-lejren nu have sat døren på klem for at skifte til sommer, hvis det skulle vise sig, at hans situation i den spanske klub ikke forbedres inden da.
LÆS OGSÅ: Ronaldinho bekræfter: Har skrevet kontrakt med Barcelona
Dette har skabt interesse i både Manchester United og Arsenal, der ifølge COPE også allerede har henvendt sig til Fatis agent, Jorge Mendes, om et potentielt skifte.