Ledelsen i FC Barcelona har gjort én ting helt klart, forud for det kommende transfervindue i januar. Klubben er nødt til at sende spillere til nye hjem i løbet af vinteren, hvis der skal være penge til at skrive kontrakt med nye spillere.

LÆS OGSÅ: Video: Messis magiske berøring mod Paraguay går viralt

I øjeblikket har Ronald Koeman allerede et par spillere i tankerne, som der ikke passer ind i hans planer. Ifølge den seneste rapport fra det spanske medie SPORT, kan de unge talenter Riqui Puig og Carles Aleña også være på vej væk fra FC Barcelona i det næste transfervindue.

Det er dog vigtigt at understrege, at de ikke skal sælges, men derimod vil de skulle lejes ud. Det skyldes, at klubben mener, at begge spillere har en stor fremtid i FC Barcelona. Den eneste grund til, at de skal lejes ud er, at deres nuværende situation er langt fra ideel.

Hollandske Koeman er af den opfattelse, at truppen allerede er godt dækket ind på midtbanen, hvor de to unge talenter normalt spiller. Derfor er de kommet i overskud, og man skal nu finde ud af, hvad man gør med dem. Det bliver dog næppe et problem at finde klubber, der er villige til at leje en af de to unge talenter.

LÆS OGSÅ: 86 procent af Barcelona-fans vil have midtbaneprofil droppet

Deres talent er allerede kendt – ikke blot i Spanien, men derimod i hele Europa. FC Barcelona ønsker dog at sikre, at de finder den bedst mulige løsning til de to La Masia-talenter. Det vides endnu ikke, hvor de kan være på vej hen, men det er dog næsten garanteret, at det ikke vil være på en permanent aftale.