Toni Kroos’ kontrakt med Real Madrid udløber til sommer, hvorfor han potentielt kan forlade den spanske storklub.

På det seneste har der været stor tvivl om, hvad fremtiden byder på for Toni Kroos. Efter denne sæson står den tyske stjerne nemlig uden kontrakt.

LÆS OGSÅ: Er åben for skifte: Denne klub vil hente Cristiano Ronaldo

Kroos, der har været i Real Madrid siden 2013, har endnu ikke fået en ny kontrakt, til trods for, at hans nuværende udløber i juni næste år.

En klub, der har forsøgt at udnytte dette, er Manchester City. Ifølge mediet Defensa Central er Pep Guardiola stor fan af Kroos, og ønsker at hente ham til Etihad.

Af denne grund er der blevet fremsendt et tilbud til den 32-årige midtbanespiller. Dette er dog blevet afvist, da han ikke ønsker at forlade Real Madrid.

LÆS OGSÅ: Engelsk klub vil hente Jordi Alba

Mediet oplyser, at han har afvist tilbuddet, fordi hans klare prioritet er at forlænge med Real Madrid. Ønsker de ikke at gøre dette, overvejer han angiveligt at indstille sin karriere.

author avatar
Nicolai Busekist