I januar ankom Bruno Fernandes til Manchester United. Siden da har han taget Premier League med storm. Han var dog ikke den eneste Fernandes, der blev hentet til Premier League, for Tottenham bød Gedson Fernandes velkommen. Han har dog ikke imponeret i samme omfang, som Bruno Fernandes har.
LÆS OGSÅ: Interesse fra hele verden: Her er Özils fremtid
Ifølge mediet A Bola er den 21-årige portugiser dog heller ikke i klubben meget længere. De hævder nemlig, at Tottenham og Benfica, som ejer Gedson Fernandes, blevet enige om, at midtbanespillerens lejeaftale skal ophæves før tid.
Fernandes var den første signing, som José Mourinho foretog sig, efter at være blevet indsat som manager i Tottenham. Han skrev under på en lejeaftale, der strækker sig over 18 måneder, men næsten et år senere er han kun noteret for 13 optrædener for London-klubben.
I denne sæson er han ikke blevet sendt på banen mere end en enkelt gang for Tottenham. Det var tilmed ikke i Premier League, men derimod i Carabao Cuppen, da de spillede mod Chelsea. Her blev han desuden skiftet ud efter 63 minutters spilletid.
LÆS OGSÅ: Frit valg: Juventus villige til at bytte disse spillere med Pogba
Derfor vil de fleste også mene, at den bedste løsning for såvel spiller som klub er, at lejeaftalen bliver ophævet før tid. Det giver nemlig den 21-årige portugiser mulighed for at komme videre med sin karriere i en anden klub, og Tottenham slipper for hans lønomkostninger.