Paris Saint-Germain og Tottenham forhandler efter sigende om en byttehandel, der kan sende Tanguy Ndombele til Frankrig.
Paris Saint-Germain skulle være meget interesserede i at bringe den 25-årige Tanguy Ndombele til Parc des Princes. Faktisk ønsker de at hente ham allerede i dette transfervindue.
LÆS OGSÅ: Frenkie de Jong taler ud om kritik
Der er forhandlinger mellem de to klubber, da Tottenham angiveligt også skulle være åbne for at lade Ndombele forlade den engelske klub i dette transfervindue.
Ifølge britiske Daily Mail kan der blive tale om en byttehandel, der sender Tanguy Ndombele til Paris Saint-Germain. Den anden vej vil den franske klub gerne sende den tidligere Liverpool-spiller Georginio Wijnaldum.
Det betyder, at Georginio Wijnaldum kan være på vej tilbage til Premier League blot seks måneder efter, at han tog afsked med Liverpool til fordel for Paris Saint-Germain.
De to klubber forhandler i øjeblikket om et lejeophold for Ndombele, men det kan dog ende med en byttehandel. Dette bliver kun forstærket af, at Wijnaldum skulle være ivrig efter at forlade PSG.
Da Wijnaldum forlod Liverpool i sommer, havde han også tilbud fra andre klubber. Blandt andet var han tæt på et skifte til Barcelona, men endte i sidste ende med at vælge det mere lukrative tilbud fra PSG.
LÆS OGSÅ: Zlatan med anbefaling til Mbappé: Tag til denne klub
De to klubber arbejder ifølge Daily Mail på at nå til enighed om en handel i dette transfervindue. Skal de nå det, har de en uge til at nå til enighed og få styr på lægetjek samt nye kontrakt til spillerne.