Tottenham er for nylig blevet kædet sammen med den 18-årige Ilaix Moriba. Nu er der forlydender om, at de også har interesse i at hente Barca-forsvarer Emerson Royal.

LÆS OGSÅ: Officielt: Her er Barca-truppen til kampen mod Getafe

Faktisk er der meldinger om, at de allerede har givet Barcelona et tilbud. Der er dog ikke tale om et kontant bud, men derimod et tilbud om byttehandel.

Ifølge den anerkendte transferekspert Fabrizio Romano har den engelske klub tilbudt at sende Serge Aurier til Barcelona. I bytte for Aurier vil de have den 22-årige Emerson Royal, der sluttede sig til Barcelona-truppen denne sommer.

Tilsyneladende ønsker Tottenham at hente både Ilaix Moriba og Emerson Royal. Derfor vil de sandsynligvis forsøge at forhandle sig til et pakketilbud, sfåremt de skal hente begge spillere i dette transfervindue.

Den føromtalte byttehandel, der ville sende Serge Aurier til Barcelona, er dog ikke noget, der kommer på tale. Fabrizio Romano har nemlig gjort det klart, at Barcelona end ikke overvejede at acceptere tilbuddet. Derimod blev det afvist med det samme.

Barcelona er ikke interesseret i at give slip på Emerson for enhver pris. Derimod vil de ikke slippe ham for mindre end 60 millioner euro, hvilket er svarende til ca. 450 millioner kroner. Derfor vil de altså ikke nøjes med en byttehandel, hvilket også var årsagen til den hurtige afvisning af tilbuddet.

LÆS OGSÅ: Vil have Mbappé: Real Madrid giver PSG ultimatum

Emerson spillede i sidste sæson i Real Betis, som han havde 38 optrædener for. I disse kampe bidrog han med to mål og fire oplæg. Aurier spillede derimod kun 27 kampe på tværs af alle turneringer for Tottenham i sidste sæson. Det vidner altså om, at Aurier ikke er en af de foretrukne spillere i Tottenham.