Tottenham har fået en rigtig god start på sæsonen. Det beviste de især, da de for få dage siden på imponerende vis vandt 2-0 over Manchester City.

LÆS OGSÅ: Uniteds tidligere guldfugl rygtes nu til Southampton

Det var naturligvis til stor glæde for Tottenham-mandskabet, at de fik tre point med hjem. Det var dog ikke alt, der var positivt ved kampen. Med 10 minutter tilbage af opgøret måtte Toby Alderweireld nemlig forlade banen med en skade.

Der er endnu ikke givet en officiel udmelding fra klubbens lægestab, hvorfor det ikke vides, hvor lang tid han vil være ude. José Mourinho gør det dog klart, at han frygter, at belgieren står over for en længere skadespause.

“Han vil muligvis være ude i længere tid. Jeg har virkelig ondt af ham, for han leverede en fantastisk præstation,” fortæller Mourinho ifølge Sky Sports.

LÆS OGSÅ: Liverpool-stjerne er endelig tilbage

Den nyindkøbte Joe Rodon fik lov til at erstatte den skadede belgier i de sidste minutter af kampen. Nu kan han potentielt se frem til mere spiletid, hvis Mourinho har ret i sin antagelse om, at Alderweireld er ude i et stykke tid.