Det er umiddelbart ikke røget nogens næse forbi, at det ser ud til, at der kommer til at ske ting og sager i Manchester United, som i øjeblikket bliver kædet sammen med en hel malstrøm af spillere, men som også rygtes at vinke farvel til et par af deres egne.

LÆS OGSÅ: Messi har accepteret kontrakttilbud

Der går blandt andet rygter på, at Manchester United vil vinke farvel til Donny van de Beek, som imponerede stort i sin tid i Ajax, hvorefter han blev hentet til United for £35 millioner sidste sommer. Her har han dog haft vanskeligheder med at slå igennem i hvad der endte med at blive en svær sæson.

Han endte med at blive degraderet til bænkevarmer, eftersom spillere som Paul Pogba, Bruno Fernandes, Scott McTominay og Fred alle var over ham i hierakiet, hvorfor han altså blot står noteret for at have startet inde i fire kampe i Premier League.

Han har haft nogle få muligheder til at vise sig frem, men dog uden det helt store resultat.

Det gælder blandt andet Euro 2020, hvor han blev anset som værende en vigtig spiller for Hollands landshold, men hvor han som bekendt måtte trække sig med en skade.

LÆS OGSÅ: Barcelona udser sig Premier League-profil som alternativ til Wijnaldum

I løbet af de seneste dage har man hørt rygter om, at Arsenal skulle have set sig lune på Donny van de Beek, men disse rygter bliver afvist af Fabrizio Romano, der understreger, at der ikke er nogen dialog mellem hverken United, Arsenal eller agenter.