Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær har ikke ligefrem lagt skjul på, at man i Manchester United har planer om at investere stort i det kommende transfervindue, hvilket som bekendt har medført, at de bliver kædet sammen med uhyre mange spillere.

LÆS OGSÅ: Messi har accepteret kontrakttilbud

Og blandt de spillere, de bliver kædet sammen med, finder man Kieran Trippier, som til daglig gør sig til i Atlético Madrid. Her siger transfereksperten Fabrizio Romano, at Manchester United for nylig har fået afvist deres første bud på Kieran Trippier af Atlético.

Det vil dermed ikke være helt forkert at sige, at de mange rygter, der omhandler en transfer af Kieran Trippier til Old Trafford, har holdt vand, selvom man naturligvis ikke skal sælge skindet, før bjørnen er skudt, hvorfor man altså først skal se, hvor langt Manchester United er villige til at gå i jagten på Trippier.

Transferjournalisten oplyser dog ikke, hvor stort et beløb, der skulle være tale om.

LÆS OGSÅ: Pogba afviser kontraktsnak med United: Ingen bud endnu

Han oplyser dog derimod, at Atlético Madrid skulle kræve i omegnen af 300 millioner kroner for Trippier.