Sky Sports har for nylig berettet, at Manchester United ligger lunt i svinget til at signe Borussia Dortmunds stortalent Jadon Sancho, da de i øjeblikket er i forhandlinger med Sanchos agentur om en mulig kontrakt, der vil se ham skifte fra Borussia Dortmund til Manchester United.

LÆS OGSÅ: Medie: Messi har bedt sine folk finde bolig i Paris

Det eneste, de mangler, er dog at blive enige om en overgangssum.

Der er dog mest, der taler for, at Jadon Sancho ender med at blive Manchester United-spiller, og der er såmænd kommet flere opløftende nyheder, da transfereksperten Patrick Berger har kommenteret på sagen.

Han kan nemlig fortælle, at Sancho og United mere eller mindre har fået en aftale på plads, hvilket naturligvis kan tilskrives, at man blev enige om langt de fleste vilkår sidste sommer, hvor Manchester United også forsøgte at hente ham til Old Trafford.

Han fortæller dog endvidere, at Manchester United ikke har afgivet et officielt bud til Borussia Dortmund, men at de forventer, at det vil koste Manchester United i omegnen af 675 millioner kroner, hvis de ønsker at sikre sig hans signatur på en aftale.

LÆS OGSÅ: Har før ønsket United-skifte: Solskjær meldes interesseret

Han står noteret for at have scoret 16 mål og lavet 20 assists i 38 kampe, hvorfor man kan gå så langt som at sige, at han har haft en meget flot sæson i Bundesligaen.

author avatar
Mathias Busekist