Der har været et utal af rygter om, hvordan fremtiden ser ud for den garvede forsvarsstjerne, Sergio Ramos. Han forhandler nemlig fortsat med Real Madrid, der for nylig har skrevet kontrakt med østrigske David Alaba, men de kan ikke nå til enighed om det økonomiske aspekt.

LÆS OGSÅ: Ole Gunnar Solskjær om nyindkøb: Han skal vænne sig til Premier League

Ifølge transferekspert Ian McGarry har Manchester United taget kontakt til Sergio Ramos’ repræsentanter, da de ønsker at skrive kontrakt med den spanske forsvarer. Den velkendte journalist sagde følgende til Transfer Window Podcast på YouTube:

“Sergios bror har sagt til dem (Real Madrid, red.), at Manchester United har taget kontakt til Sergio.”

Den 34-årige forsvarer tjener i øjeblikket 12,5 millioner euro (omtrent 92 millioner kroner) om året, hvilket er svarende til en ugeløn på omtrent 1,8 millioner kroner. Det er en løn, som kun ganske få spillere får i Manchester United på nuværende tidspunkt.

Til trods for, at de skal betale en høj løn til Sergio Ramos, skal de dog ikke betale noget til Real Madrid, for at hente ham til klubben. I og med, at han endnu ikke har forlænget sin kontrakt, kan han forlade klubben ganske gratis til sommer. Af den grund er han også i sin gode ret til at forhandle med andre klubber allerede nu.

LÆS OGSÅ: Manchester United-forsvarsspiller udtaget til rundens hold i Premier League

Flere medier og eksperter har rapporteret, at det ikke vil være overraskende at se den garvede forsvarsspiller forlade Real Madrid på en fri transfer til sommer. Spørgsmålet er dog, om det bliver De Røde Djævle, der bliver ny hjemklub for Sergio Ramos.