Transferguruen Fabrizio Romano fortæller i sin podcast ’Here We Go’, at Barcelona har en forlængelse af Ousmane Dembélés kontrakt stående højt på dagsordenen. Det fortalte han efter, at han bekræftede, at Eric García tiltræder Barcelona som en fri agent til sommer.

LÆS OGSÅ: Carles Puyol sender stikpille til Sevilla-spiller efter Barca-sejr

Det ser dog også ud til, at Ousmane Dembélé har lagt tiden med mange skader bag sig i Barcelona, og han var såmænd også én af heltene, der var med til at sende Barcelona videre til Copa del Rey-finalen, da man leverede et comeback mod Sevilla.

Han har fundet de gode takter frem i denne sæson, hvor han står noteret for at have scoret otte mål på tværs af alle turneringer, og flere af dem har været kampafgørende. Dembélés nuværende kontrakt står til at løbe ud til sommer i 2022.

Laporta, der er favorit til at vinde valget i weekenden, er meget glad for Dembélé. Han mener, at den 23-årige winger er helt exceptionel, og at han burde være blandt Barcelonas nøglespillere i flere år.

LÆS OGSÅ: Sevilla mobbede Barca på Twitter: Barcelona har nu svaret igen

Ousmane Dembélés kontraktforlængelse kommer dog også først, når man har fundet en ny præsident. Og hvis han fortsætter udviklingen, er han uden tvivl en fantastisk spiller at have på holdkortet i Barcelona.