FC Barcelona er nået til enighed med Wolverhampton Wanderers om en byttehandel, der holder Adama Traoré i klubben.

Da Adama Traoré blev præsenteret i FC Barcelona, gjorde præsident Joan Laporta det klart, at man ønskede, at han skulle blive i klubben.

LÆS OGSÅ: 44-årige Buffon er ikke færdig endnu: Her vil han skifte til

Nu ser det ud til, at præsidenten får sit ønske opfyldt. Ifølge SPORT er Wolves og Barcelona nået til enighed om en byttehandel, der betyder, at Traoré bliver i Barcelona.

Dette skulle betyde, at Traoré permanent bliver Barcelona-spiller til sommer. Francis Trincao, der er udlejet til Wolves, vil derimod blive permanent i den engelske klub.

SPORT skriver desuden, at der ikke vil være tale om en pengeudveksling den ene eller anden vej. Derimod er der ganske enkelt tale om et bytte ligeover.

Adama Traoré fik ros for sin præstation i sin debut mod Atletico Madrid, hvor han lagde op til et af de fire mål, der blev scoret mod Madrid-klubben.

Nu kan han glæde sig over, at han får muligheden for at fortsætte med at imponere i Barcelona i 2022/23-sæsonen.

LÆS OGSÅ: Avis: Lewandowski vil afslutte sin karriere i denne klub

Det lyder desuden, at der skulle være en aftale mellem Traoré og Barcelona, der medfører, at han også er sikret en lønforhøjelse, når der bliver taget hul på den nye sæson.