Martin Braithwaite har flere gange været rygtet væk fra FC Barcelona. Nu er tiden kommet til, at næste omgang rygter er startet. Blandt disse rygter er der rygter om, at der skulle være fin interesse for den danske angriber fra flere Premier League-klubber.

LÆS OGSÅ: Matuidi: “Griezmann spiller ikke, hvor han vil”

Den spanske avis Sport har skrevet, at både West Ham, Leeds og West Bromwich skulle have interesse for Braithwaite. Ikke nok med det, skriver mediet også, at de alle angiveligt skulle have henvendt sig til FC Barcelona for at høre til Braithwaites situation.

Efter sigende har West Ham allerede i sommers forsøgt at hente Braithwaite til den engelske klub. Til trods for, at det ikke er noget, de har haft succes med, tyder det på, at de fortsat har interesse i danskeren, skriver Sport.

Det har dog endnu ikke udviklet sig til noget, da der ikke er et konkret bud på bordet. Ligeledes har den danske angriber heller ikke give udtryk for, at han ønsker at forlade klubben. Faktisk forholder det sig tværtimod. Det skriver det spanske medie også.

LÆS OGSÅ: Ligachef: “Kun de kan hente Messi”

Selvom Braithwaite ikke har den store interesse i at forlade Barcelona, er klubben omvendt interesseret i at slippe af med ham. Derved kan de nemlig spare lønudgifterne, hvilket er nødvendigt for den nødlidende klub. Af denne grund er de også interesseret i både en leje- eller permanent aftale.