Harry Kane kan være på vej væk fra Tottenham til sommer, hvor flere klubber står klar til at hente ham.

Det har i flere år været på tale, at Harry Kane kan forlade Tottenham. Til trods for dette, er det endnu ikke blevet en realitet.

LÆS OGSÅ: Manchester United har udset alternativ til Weghorst

Den engelske angriber er derfor fortsat at finde i London-klubben, hvor han endnu ikke har fået opfyldt sit ønske om at vinde sølvtøj.

Netop det faktum, at han har et stort ønske om at vinde både titler og pokaler, kan medføre, at han beslutter at vinke farvel til Tottenham til sommer.

Hvis han beslutter sig for dette, har han flere bejlere at vælge mellem, da han ifølge Todofichajes kan vælge mellem både Bayern München, Real Madrid og Manchester United.

De seneste måneder har han primært været kædet sammen med Bayern München, men nu har De Røde Djævle og Real Madrid også meldt sig ind i kampen.

LÆS OGSÅ: To Premier League-klubber viser interesse for Balde

Hans nuværende kontrakt med Tottenham løber frem til juni 2024, men alligevel lyder det, at han vil koste op mod 100 mio. euro til sommer. Det svarer til cirka 740 mio. kr.