Alt tyder på, at Francisco Trincao er på vej til Sporting, og at han dermed forlader Barcelona denne sommer.

Den 22-årige Francisco Trincao ser ikke ud til at vende tilbage til Camp Nou, efter at have været udlejet til Wolves.

LÆS OGSÅ: Premier League-klub vil købe Kasper Dolberg

Han blev hentet i SC Braga i sommeren 2020, men efter at have spillet en skidt sæson i Barcelona, blev han sendt på lejeophold i England.

Der har aldrig været antydninger af, at han ville ende med at blive integreret i truppen under Xavi.

Derimod har det hele tiden stået klart, at den spanske klub ville forsøge at sælge ham i dette transfervindue.

Flere klubber har været nævnt som potentiel destination, men nu ser det ud til, at der ikke er lang tid til, at han bliver offentliggjort som ny spiller i Sporting.

LÆS OGSÅ: Man Utd med nyt bud på Lisandro Martinez

Ifølge Record vil Barca få 10 millioner euro for salget af ham. Hertil vil de også få 50% af et fremtidigt salg, hvis de ender med at sælge ham videre til en anden klub.

author avatar
Nicolai Busekist